Det er en udbredt misforståelse, at alle virksomheder skal have en LEI-kode, og at koden er nødvendig for alle virksomheder, der er i besiddelse af værdipapirer. Dette er ikke helt korrekt, idet der findes visse undtagelser.

Enkeltmandsvirksomheder behøver ikke at have en LEI-kode

Alle virksomheder skal have en LEI-kode for at handle med værdipapirer – undtagen enkeltmandsvirksomheder. Disse er ikke underlagt det generelle krav, men skal kun have en LEI-kode, hvis den erhvervsdrivende ønsker at handle med derivatinstrumenter. Allerede i 2014 blev der indført en regel om, at alle, der handler med derivater, skal have en LEI-kode. Nu skal virksomheder og juridiske personer også have en sådan kode for at handle med andre værdipapirer. For enkeltmandsvirksomheder gælder det dog kun, hvis de handler med derivater.

Virksomheder, som ikke forventes at gennemføre transaktioner, behøver ingen kode

En LEI-kode fungerer som et ID-nummer. Ved gennemførelse af en transaktion registreres de forskellige aktørers kode, hvilket gør transaktionen nemmere at spore. Det er dog kun i forbindelse med transaktioner, at koden er nødvendig. Der er intet krav om, at man skal have en LEI-kode blot for at være i besiddelse af værdipapirer.

Eftersom det koster et vist beløb at registrere koden og få den forlænget hvert år, kan det være en fordel at vente med at registrere koden, til man ved, at man ønsker at handle med værdipapirer. På den anden side kan det være en fordel at have koden registreret, så man kan handle hurtigt, hvis der skulle være behov for dette. Man skal nemlig forvente, at der er en behandlingstid på op til en uge hos de virksomheder, der udsteder disse koder.

Kapitalforsikringsdepoter kræver ingen LEI-kode

Den måde, som et kapitalforsikringsdepot er struktureret på, indebærer, at virksomheder, som ejer disse, ikke behøver at have en LEI-kode. Det er nemlig forsikringsselskabet, der tilbyder forsikringen, der figurerer som ejer af de værdipapirer, der indgår i forsikringen. At investere i en kapitalforsikring indebærer altså i praksis, at man ikke ejer aktierne og de øvrige værdipapirer, men kun retten til at få det afkast, som forsikringen forventes at give.

Andele i investeringsfonde kræver ingen LEI-kode

Også andele i investeringsfonde er undtaget fra kravet om LEI-kode. Her er store ligheder med kapitalforsikringsdepotet. Det er en investeringsfond, der sælger og køber de aktier, der indgår i fonden. Derefter tilbyder de deres kunder at købe en andel i fonden. Som ejer af en andel i investeringsfonden har man dog ingen mulighed for at påvirke, hvilke aktier der købes eller sælges.

Der findes altså visse undtagelser, og hvis man som erhvervsdrivende ønsker at undgå at registrere LEI, har man visse valgmuligheder. På den anden side koster det ikke ret meget at registrere LEI (omkring 1000-2000 kroner). En LEI-kode giver langt større fleksibilitet i forhold til, hvad man kan investere i, og hvordan man kan investere.

Vil du vide mere, besøg http://www.leikode.net.

Det er helt naturligt for de fleste af os at møde en anden, blive forelskede, flytte sammen og måske stifte familie. Vi drives i mangt og meget af den mest vidunderlige følelse i verden, nemlig kærligheden. Følelsesmæssigt er der ingen forskel på, hvordan man vælger at bo sammen med den, man elsker. Men der findes juridiske forskelle, som man skal være opmærksom på, og det er ikke just et emne, som man vil eller bør diskutere midt i fredagshyggen.

Vi anbefaler, at man får hjælp af en advokat til at finde ud af, hvilke regler der gælder, hvilke rettigheder man har, samt hvilke forpligtelser man er underlagt, når man lever i et papirløst forhold. Det er nemlig her, de juridiske forskelle er mest afgørende.

Hvis man sammenligner loven for ægteskaber og papirløse forhold, er man langt mere sårbar, hvis man ikke er gift. Det gælder både ved skilsmisser og separation, i forbindelse med forældremyndighed og i forbindelse med dødsfald. Vi skal se nærmere på sidstnævnte, men først vil vi endnu en gang fremhæve, hvorfor det er så vigtigt at kontakte en familieretsadvokat.

Selvom I elsker hinanden i dag, kan der ske ting i fremtiden, som påvirker jeres forhold og gør det svært at blive enige om, hvad der skal ske med jeres ting, fx bolig, bil, møbler og ejendele. Hvis I er gift, er lovgivningen tydeligere, og der er klare regler at følge ved en skilsmisse. Lever man sammen i et papirløst forhold, er der ikke den samme tryghed. En advokat kan hjælpe jer med at udarbejde en plan for, hvad der er ”jeres”, og hvad der er hver enkelt persons egne ting (og ikke skal indgå i en bodeling).

Det lyder måske ikke så romantisk, men efter vores mening handler det om at skabe en enklere og tryggere tilværelse for dem, der lever i et papirløst forhold. Visheden om, at man ikke risikerer at miste alt, kan gøre forholdet mere lige og afslappet.

Stor forskel ved dødsfald

Når man går fra hinanden, er det ofte nemmere at finde ud af, hvem der skal have hvad. Der er tale om to voksne mennesker, der hver især ved, hvad de har købt, hvad alting har kostet, og dermed også hvad man har ret til. Selvfølgelig kan der opstå konflikter, men som regel er det muligt at nå frem til et kompromis.

Dødsfald er derimod en helt anden sag. Hvis din partner dør, har du nemlig slet ikke de samme rettigheder, som du ville have haft som ægtefælle, hvor du har både arveloven og en fastsat arvefølge at henholde dig til. Arveloven er desværre ikke udformet med papirløse forhold in mente. Faktum er, at man ikke arver andet end det, som man har købt i fællesskab.

Dette skal sammenlignes med en arv mellem ægtefæller, hvor den længstlevende får fri rådighed over det fælles bo. Det kan naturligvis føre til svære konflikter og store problemer, for hvor skal man bo, hvis partnerens børn og børnebørn ifølge arveretten har ret til halvdelen af boet?

Løsningen er at skrive et testamente. Og ja, det er en meget uromantisk måde at forholde sig til sin elskede på, men det er ikke desto mindre nødvendigt, hvis man vil lade sin partner få det, der tilkommer ham eller hende (og som vedkommende ville have arvet, hvis I havde været gift). Få hjælp af en advokat til at oprette et juridisk gyldigt testamente.

Når man bliver forælder i Danmark, får moren automatisk forældremyndigheden over barnet. Dette gælder i øvrigt i alle lande i EU. Hvis man lever i et papirløst forhold, skal barnets far søge om forældremyndighed, hvilket man normalt gør i forbindelse med, at faderskabet registreres.

Når denne proces er afklaret, har man fælles forældremyndighed, og så træffer man i fællesskab alle beslutninger, som vedrører barnets fremtid. Man sørger for, at der er mad på bordet, at barnet har rent og helt tøj at gå i, og at skolegang og andet bliver passet – naturligvis med den kærlighed og omsorg, som alle børn har ret til ifølge FN’s Børnekonvention.

Hvis man er gift, får man automatisk fælles forældremyndighed, hvilket indebærer, at man som far ikke behøver at udfylde en ansøgning om forældremyndighed. Men hvad sker der i den kedelige situation, hvor forældrene vælger at gå fra hinanden? Det sker desværre ganske ofte, så det er værd at tænke over.

Sådan fungerer en skilsmisse

I Danmark kan en skilsmisse foregå lidt forskelligt, alt efter om beslutningen er gensidig eller ej. Hvis den ene part vil skilles, mens den anden ønsker at gøre et nyt forsøg, kan man vælge at ansøge om en separation. Det indebærer, at processen bliver noget længere, og at man får mulighed for at forankre beslutningen. Hvis man har valgt at ansøge om separation, kan man dog når som helst søge om skilsmisse, hvis man føler, at det alligevel ikke kommer til at fungere. Normalt går der maksimalt seks måneder, før en separation forvandles til en ansøgning om skilsmisse.

Første skridt er altså at ansøge om separation, hvilket koster en fast pris på 350 kroner, og næste skridt er at indsende den ansøgning om skilsmisse, som den ene part ønsker gennemført, hvilket også koster 350 kroner.

I Danmark kan man også vælge at ansøge om direkte skilsmisse, en såkaldt straks-skilsmisse, selvom den anden part ønsker at blive separeret først.  Det kræver dog, at et eller flere punkter er opfyldt:

• Den ene part har været utro.
• Der forekommer vold i familien. Hvis den ene part har udøvet vold mod sin partner eller børnene, er det et gyldigt grundlag for direkte skilsmisse.
• Bortførelse: Hvis den ene forælder har bortført barnet, for eksempel til et andet land, er det muligt at gennemføre en direkte skilsmisse.
• Hvis den ene part har indgået et andet ægteskab og dermed begået bigami, behøver man ikke at ansøge om separation.
• Hvis parterne har boet hver for sig i to år på grund af uoverensstemmelser.

Det bør også noteres, at der kan opstå konflikter i forbindelse med en skilsmisse/separation. De kan blandt andet handle om økonomi eller forældremyndighed. Økonomiske uoverensstemmelser løser man i Danmark ved en vilkårsforhandling, som finder sted hos Statsforvaltningen. Her får man vejledning og en tydelig gennemgang af de gældende regler. Er det ikke muligt at løse konflikten her, går man videre til byretten, hvor en dommer træffer en afgørelse.

Et andet stridspunkt i forbindelse med skilsmisser er forældremyndighed. Tvister af denne type er værre end de rent økonomiske, eftersom de handler om de mennesker, som man holder allermest af, nemlig ens børn. Børn, som risikerer at komme i klemme og få livslange ar på sjælen, hvis konflikten mellem forældrene for alvor bliver betændt.

Sådan løser man en forældremyndighedstvist i Danmark

Når man som forældre er uenige om forældremyndigheden, bliver man inviteret til et vejledningsmøde hos Statsforvaltningen, som prøver at hjælpe. Vejledningsmøder fører til en bemærkelsesværdigt høj løsningsprocent. Også i Sverige arbejder man i tvister om forældremyndighed med at invitere forældre til såkaldte samarbejdssamtaler, hvilket også har vist sig at have en positiv effekt. Nogle tvister kan dog ikke løses med Statsforvaltningens hjælp, og så må man gå rettens vej. Her kan retten beslutte, at forældrene fortsat skal have fælles forældremyndighed over børnene – selv hvis det er imod forældrenes vilje.

Det er en god idé at kontakte en dygtig familieretsadvokat, hvis man befinder sig i en situation, hvor man ikke kan enes om de økonomiske aspekter i forbindelse med en separation eller skilsmisse, eller – endnu vigtigere – hvis man ender i en tvist om forældremyndighed. Dels får man juridisk bistand, og dels får man følelsesmæssig støtte i en proces, som et utroligt opslidende.